Imidlertid havde det Kgl. Landhuusholdnings-Selskab ogsaa velvillig antaget sig vor gode Sag og ikke alene foræret os en udvalgt Samling af landoekonomiske Skrifter samt flere Agerdyrkningsredskaber, men ogsaa lovet os et Bidrag af 200 Rbdlr. aarlig i 3 Aar til Hjælp for en agronomisk Lærer. Hr. Krarup, som i længere Tid havde været paa Haraldslund og ved Landhuusholdningsselskabets Understøttelse havde opholdt sig nogen Tid paa Institutet i Eldena, antoges fra Mai Maaned som Lærer ved Høiskolen, og i Sommerens Løb kom ogsaa den talentfulde og dygtige unge Naturforsker, Dr. phil. Poulsen, som i Udlandet særskilt havde beskjæftiget sig med Agricultur-Chemi, som Lærer til Rødding, for her at gjøre et Forsøg paa at realisere sin Yndlingsidee: at indføre Naturvidenskaberne i Folkeoplysningen. Hertil lovede ogsaa Selskabet til Naturlærens Udbredelse sin Understøttelse ved at skjenke os Apparater til et Beløb af 200 Rbdlrs. Værdi. Desuden havde H. M. Kongen allernaadigst skjænket Høiskolen et fuldstændigt Gymnastik-Apparat og flere private Fædrelandsvenner ydet Hjælp i Penge, Bøger eller andre Ting.
Høiskolen var saaledes kommen i Besiddelse af den fornødne Lærerkraft og Spørgsmaalet var nu, om Eleverne havde Lyst til at blive, og om Forældrene, tvertimod deres naturlige og vante Forestillinger, kunde overtale sig til at undvære deres arbeidsdygtige Sønner om Sommeren. Resultatet blev, at af Vinterhalvaarets 22 Elever forbleve de 10 Sommeren over, hvilket den, der kjender Forholdene, vil ansee for en ikke ubetydelig Seier for Høiskolen.
Efterhaanden yttrede sig nu hos Bondestandens Ungdom rundt omkring i Landet Lyst til at besøge Høiskolen; men det var umuligt for mere end nogle Faa at erholde et nogenlunde anstændigt Logis i Rødding By, hvortil kom, at mange Forældre frygtede for, saaledes uden nærmere Tilsyn at overlade deres unge Sønner udenfor Skoletiden ganske til dem selv. Herved opstod den Idee hos nogle af Bønderne i den Slesvigske Forening: at opbygge et Elevhus paa Actier, og da der maatte iles, hvis Høiskolen endnu i Vinterhalvaaret skulde benyttes, saa gik det lidt tumultuarisk til baade med Actiesamlingen og Opførelsen af Bygningen, hvoraf ingen blev ganske tilendebragt, især da Sommeren i saa høi Grad var ugunstig for begge disse Foretagender. Men Fuldførelsen af Actiesamlingen vil ikke udeblive og i Foraaret vil Elevhuset blive fuldendt og staae som et smukt Vidne om den Slesvigske Bondes selvstændige Kraft og opvaagnende Sands for Oplysnings og Kundskabers Herlighed. Imidlertid blev Elevhuset, beregnet til Bolig for 32 Elever foruden Inspecteuren, indvendig saa vidt færdigt, at de midt i Novbr. Maaned kunde drage derind. Alle Pladserne bleve optagne, deels af de gamle, hvoraf ingen gik bort, deels af nyankomne; og Eleverne have, paa ganske ubetydelige Sygdomstilfælde nær, hele Vinteren befundet sig fortræffeligt i dette deres lille Jomsborg, som de selv i Spøg kalde det. At Opholdet i Elevhuset for Eleverne selv er i høi Grad behageligt og gavnligt, saa længe en god Aand kan hvile over dem, lader sig ikke nægte; men da det endnu ikke er lykkedes at ordne Økonomivæsenet og Gaardens Bestyrelse, ligesaa lidt som Høiskolens finantsielle Stilling i det Hele, paa en tilfredsstillende Maade, saa ligger dette endnu som en trykkende Byrde paa Forstanderen. Dog dette finder sig vel engang, og vi skal ikke tillade os at besvære Publikum med Klager herover, ligesaalidt som med en detailleret Udgiftsliste. Man vilde kun deraf lære, hvad Enhver dog veed i Forveien, at det ikke koster saa lidt at anlægge og vedligeholde en saadan Læreanstalt. Men hvor vigtige de ovennævnte udvortes Forhold end ere for de Paagjældende og hvor stor en Indflydelse de maae udøve paa disse ved Udførelsen af deres Dont, og hvor nødvendig endog Finantsernes heldige Tilstand er til Anstaltens Existens og Fremgang, saa er det dog ikke Fremstillingen heraf, der kan have Interesse for det store Publikum. Dette ønsker deels i Almindelighed at vide, om Høiskolen i Rødding paa en tilfredsstillende Maade har løst den Opgave, der nu beskjæftiger saa Mange, angaaende Folke-Høiskoler, navnlig om, hvorledes Bondestanden kan erholde den Oplysning, han som Landets Søn og Statens Borger savner og ønsker? og deels, med særskilt Hensyn til Nordslesvigerne, om den har formaaet at vække og nære den danske Nationalfølelse? Kan begge disse Spørgsmaal besvares med Ja, saa har Landet og Staten faaet fuld Værdi for de Penge, Forsøget har kostet, selv om Rødding-Høiskole maatte gaae ind af Mangel paa Understøttelse.
For at Læserne da selv kunne dømme, skal vi søge at gjøre dem bekjendte med Høiskolens Indretning og med de Resultater, den har givet. Men vi maae dog i Forveien bede bemærket, at den endnu ikke har existeret fulde halvandet Aar, er altsaa kun i Begyndelsen af sin Udvikling, hvilken vi gjerne ville gjøre saa naturlig som muligt, og at den oprindelige Plan kun gav sig ud for at være et Forsøg, som vi ei alene vare os bevidste kunde modtage Forandringer og Forbedringer, men som ogsaa netop med Flid var anlagt saaledes, at den med Bekvemhed kunde optage disse. Den forekom derfor, saaledes som den læstes i »Dannevirke« for 20 Juli 1844, Mange at indeholde noget Ubestemt og Svævende, der ikke behagede dem, og Virkeligheden vil maaskee synes dem i Adskilligt ikke at svare til Udkastet. Men Hovedsagen, den egentlige Idee, er ikke forladt; den har kun formet sig efter Omstændighederne. I vor Fremstilling ville vi imidlertid kun meget kort berøre det, hvori vor Fremgangsmaade ei er forskjellig fra andre Læreanstalters, og kun dvæle der, hvor vi afvige fra det Sædvanlige.
Den fastsatte Skoletid var baade i det første og det nuværende andet Vinter-Halvaar fra 8 til 12 om Formiddagen og fra 2 til 5 om Eftermiddagen; i Sommer-Halvaaret om Efterm. fra 2 til 6.
Den første Vinter vare alle Eleverne, 20 – 22 samlede i een Klasse, og vare følgende:
1) N. Staal, 17 Aar gl., Søn af Møller Staal i Thyrstrup Sogn.
2) P. Skau, 19½ Aar gl., Gaardmandssøn fra Sommersted.
3) P. M. Sørensen, 18 Aar, Gaardmandssøn fra Moltrup Sogn.
4) Fr. Møller, 17 Aar, Indsidders-Søn fra Skodborg Sogn.
5) H. P. Bramsengaard, 19 Aar, Gaardmandssøn fra Vilstrup Sogn.
6) I. I. Møller, 18 Aar, Gaardmandssøn fra Rødding Sogn.
7) N. Windfeldt, 18 Aar, Gaardmandssøn fra Fardrup Sogn.
8) S. A. Smidt, 19 Aar, Søn af Thingmand Smidt i Haderslev.
9) P. Arnkiel, 16 Aar, Degnesøn fra Thyrstrup Sogn.
10) B. Refslund, 16 Aar, Gaardmandssøn fra Agerskov Sogn (kom efter Paaske).
11) H. I. Bergholdt, 24 Aar, Gaardmandssøn fra Arrild Sogn.
12) A. Lorentzen, 20 Aar, Søn af P. H. Lorentzen i Haderslev.
13) P. Raun, 27 Aar, Teglbrænder, Indsidders Søn fra Hammelev Sogn.
14) C. E. Ravn, 17 Aar, Gaardmandssøn fra Øsby Sogn.
15) Th. Windfeldt, 18 Aar, Gaardmandssøn fra Fardrup Sogn.
16) I. Boisen, 17 Aar, Gaardmandssøn fra Skrave Sogn.
17) C. Lund, 16 Aar, Gaardmandssøn fra Skrave Sogn.
18) N. Nissen, 17 Aar, Gaardmandssøn fra Øsby Sogn.
19) S. Lund, 15 Aar, Gaardmandssøn fra Rødding Sogn.
20) I. P. Appel, 21 Aar, fra Agerskov Sogn.
21) M. N. Møller, 25 Aar, Snedker, fra Hjerting Sogn.
22) M. Gundersen, 22 Aar, Gaardmandssøn fra Lintrup Sogn (kom ved Fastelavn).
Timetabellen for Ugen lød saaledes:
Om dette Halvaar have vi kun at bemærke, at, endskjøndt Eleverne i det Hele viste al den Iver og Opmærksomhed man kunde forlange, og mere end man kunde vente, saa var det blandt Øvelserne især Gymnastik og blandt Videnskaberne især Historie der interesserede dem, dette sidste vel tildeels paa Grund af Hr. Wegeners store Gave til at foredrage den paa en underholdende og lærerig Maade.
Om Sommeren kom kun een ny Elev til, H. Sødorff, 17 Aar, Søn af Lieutenant Sødorff. Som 12te Elev kan regnes Chr. Flor, der tog Deel i adskillige Timer. Af de gamle gik de 12 sidstnævnte bort; der forblev altsaa kun een Klasse. Men med Læregjenstandene foregik naturligviis endeel Forandringer, som Følge baade af Aarstiderne og det nye Lærerpersonale.
Den første Deel af Sommeren vare Timerne saaledes fordeelte:
om Formiddagen:
om Eftermiddagen:
Om Eftermiddagen udtoges, naar Veiret tillod det, Eleverne skifteviis til Øvelser i Marken, hvortil ogsaa hørte practisk Landmaaling, hvori Eleverne fandt stor Behag og gjorde god Fremgang. Senere, efter at Dr. Poulsen var ankommen, ansattes:
og een Eftermiddag botanisk Excursion; endelig Mark-Øvelser for Enkelte skifteviis, naar Veiret tillod det.
Blandt de Erfaringer i Sommer-Halvaaret, som muligen kunne have nogen almindeligere Interesse, ville vi anføre følgende: Det eneste Middel, som staaer til vor Raadighed, for at Eleverne kunne bade sig og lære at svømme, er at benytte en lille Aa, som gaaer over Høiskolens Mark, hvor den paa et Sted, omtrent 20 Al. langt, er 7 – 8 Al. bred, og paa sit Dybeste 2 – 3 Alen dyb. Ved Hjælp af denne Smule Vand og det Svømme-Apparat, som Hs. Majestæt har skænket os, fik Hr. Müller samtlige Elever i den forløbne Sommer, trods det ufordeelagtige Veir, lært at svømme, hvorom de virkelig paa en Excursion i Efteraaret overbeviste sig i Jels dybe Sø. En anden Erfaring var den, at da Forstanderen meddelte Eleverne de Forandringer, som skulde foretages med Læsetimerne, efterat Dr. Poulsen var ankommen, og derefter spurgte dem, hvad de syntes derom, svarede de, at de ugjerne mistede nogen af deres historiske Timer for Botanikens Skyld. Han sagde dem, at dette for det første ikke kunde undgaaes, fordi Botaniken egentlig kun kunde bibringes dem om Sommeren, der allerede var rykket langt frem, og fordi de vare ganske ukyndige i denne Videnskab; imidlertid vilde han om 14 Dage høre, om de vare af samme Mening som nu. Men i denne Tid havde de allerede faaet de botaniske Timer saa kjære, at Talen ikke mere var om at opgive nogen af dem. En tredie ligesaa interessant Erfaring. I Sommerens Løb gjorde Hr. Krarup i flere Uger en Reise til Jylland og Sjælland. Derved bleve ugentlig 8 Timer frie, som altsaa skulde fordeles blandt de andre Lærere. Da bade Eleverne, der af Prof. Flor leilighedsviis havde lært at udtale og forstaae et Par svenske Viser de sang, om at han vilde overtage samtlige Timer i Hr. Krarups Fraværelse og anvende disse til at lære dem Svensk. Dette gjorde han og gjennemgik i den Tid hele det Tillæg med Prøver af Svensk Litteratur, som findes i hans Læsebog, 2det Oplag, hvoraf Høiskolen eier nogle Exemplarer. Senere læste han undertiden om Aftenen for dem af »Fryxells Berättelser,« som de forstode saa godt og hørte paa med saa stor Glæde, at de flere Gange i Vinter have bedet ham om at fortsætte disse Forelæsninger. Men Tiden har ikke været dertil.
Indeværende Vinter-Halvaar 1845/46 er begyndt den 17de November. Skolen besøges i dette af 42 Elever. Af de 12 Sommer-Elever forblev de 11; den ene, Arnkiel, maatte formedelst Brystsvaghed allerede inden Sommerens Slutning drage hjem, og er endnu sengeliggende. Følgende nye kom til:
12) F. Wind, 17 Aar, Gaardmandssøn fra Arrild Sogn.
13) I. Riis, 21 Aar, Gaardmandssøn fra Seem Sogn.
14) P. Jacobsen, 18 Aar, Gaardmandssøn fra Tønder-Egnen.
15) P. Roost, 22 Aar, Gaardmandssøn fra Meolden Sogn.
16) P. L. Møller, 17½ Aar, fra Agerskov Sogn.
17) Jep Chr. Wilfang, 16 Aar, Gaardmandssøn fra Aastrup Sogn.
18) B. Mikkelsen, 25 Aar, Gaardmandssøn fra Vonsbæk Sogn.
19) H. I. Jensen, 21 Aar, Gaardmandssøn fra Vonsbæk Sogn.
20) I. G. Wilfang, 20 Aar, Gaardmandssøn fra Vonsbæk Sogn.
21) H. C. Clemmensen, 25 Aar, Møllersøn fra Henne Sogn i Jylland.
22) N. Jepsen, 21 Aar, Gaardmandssøn fra Skanderup Sogn.
23) C. Thomsen, 20 Aar, Møller-Søn fra Skanderup Sogn.
24) C. F. Buch, 24 Aar, Gaardmandssøn fra Skanderup Sogn.
25) F. E. Anker, 20 Aar, Gaardmandssøn fra Aller Sogn.
26) C. Juul, 22 Aar, Gaardmandssøn fra Aller Sogn.
27) P. Johansen, 18 Aar, Gaardmandssøn fra Taps Sogn.
28) M. Brorsen, 25 Aar, Gaardmandssøn fra Ballum Sogn.
29) P. M. Winther, 16 Aar, Forpagter-Søn fra Gram Sogn.
30) I. A. Tonnesen, 20 Aar, Gaardmandssøn fra Vamdrup Sogn.
31) I. H. Friis, 16½ Aar, Gaardmandssøn fra Gammel-Haderslev Sogn.
32) N. Gram, 23 Aar, Gaardmandssøn fra Ballum Sogn.
33) P. Raun, 28½ Aar, Teglbrænder fra Hammelev Sogn.
34) N. I. Clausen, 17 Aar, Gaardmandssøn fra Vamdrup Sogn.
35) L. Poulsen, 20 Aar, Gaardmandssøn fra Hjarup Sogn.
36) N. L. Nygaard, 18 Aar, Gaardmandssøn fra Taps Sogn.
37) H. Boisen, Gaardmandssøn fra Rødding Sogn.
38) P. I. Lund, Gaardmandssøn fra Vamdrup Sogn.
39) H. Nielsen, 28 Aar, Gaardmandssøn fra Daastrup ved Roeskilde.
40) M. Gundersen, 23 Aar, Gaardmandssøn fra Lintrup Sogn.
41) M. N. Møller, 26 Aar, Snedker fra Hjerting Sogn.
42) I. Poulsen, Gaardmandssøn fra Hjerting Sogn.1
Der var i Sommerens Løb blevet indrettet een Skolestue til; man kan altsaa nu efter Omstændighederne have alle Eleverne samlede, (hvilket skeer, hvor det uden Vanskelighed kan lade sig gjøre), eller dele dem i to Klasser, f. Ex. i Mathematik, Tydsk, Danske Skriveøvelser, endeel Landvæsenstimer, o. s. v., idet man da hver Gang retter sig efter, hvor de ifølge deres Evner og Dulighed høre hen. I dette Halvaar gjælde altsaa to Timetabeller, saaledes lydende: